RHODODENDRON
Kom og kig ......... Der er stadig et stort udvalg.
Lyng er en god følgeplante til Rhododendron den vil "elske" at være i surbundsbedet.
Du kan sammensætte forårslyng med efterårslyng - og på den måde skabe et bed der blomstre hele året ! Andre surbundsplanter : Bjergte, tyttebær og tranebær og flere stauder kan lide at stå i surbundsbedet. -----------------
Rhododendron og vinter.
Forklaring på lodrethængende blade kan være: Så snart temperaturen kommer under frysepunktet, ruller løvet sig sammen samtidig med at løvet hænger slapt nedad. Herved mindskes overfladen og den lodrette stilling bringer bladene ud af solens fokus. Det er den måde flere typer rhododendron beskytter sig mod kraftig vandfordampning på. Selvom planten gør sit for at beskytte sig - kan der godt opstå frostskader. Den tidlige stærke forårssol sammen med pludseligt temperaturfald kan skade bladene fordi de ikke når at reagere. Der sker en kraftig fordampning fra bladene og hvis jorden tilmed er frossen er der ikke mulighed for at planten kan erstatte dette væsketab. Resultatet bliver tørre brune blade - som dog kan bortklippes.
Når planten får de første blomsterknopper kan du - hvis der stadig er frost - beskytte knopperne med et dække af papir eller gran.
|